Danmark er klar


Af Claus Jul Larsen
Formand for Dansk Døve-Idrætsforbund

Den 18. til 30. juli løber verdens største begivenhed i døve-idrætten, Deaflympics, af staben og alle vores atleter er nu klar til  den store begivenhed, som helt sikkert vil give minder for livet. 2017-udgaven af Deaflympics foregår i Samsun som ligger omkring 600 km øst for Istanbul og der er store forventniinger til arrangementet for der er afsat omkring 1,9 milliader kr. til Deaflympics 2017.

I mange måneder op til Deaflympics 2017 har atleterne brugt mange timer på at træne målrettet hjemme i deres klubber samt tiltræningssamlingerne. Nu nærmer tiden sig, hvor de skal måle sig med atleter fra resten af verden.

Dansk Døve-Idrætsforbund håber naturligvis at de rammer formen under Deaflympics og skaffer medaljer med hjem til Danmark. Uanset hvad, så ved jeg, at vores atleter yder en 110% indsats, når det gælder. På det niveau må vi se om det er nok til at skabe topresultater med hjem til Danmark.

Jeg vil også give en særlig tak til Deaflympics 2017 komiteen som i mange måneder op til Deaflympics har arbejdet intensivt med fundraising, støttearrangementer og auktioner sideløbende med de mange andre forberedelser.

Det var derfor en stor glæde for mig og resten af hovedbestyrelsen at se glade atleter efter det blev meddelt at deltagerbetalingen kom helt ned på et niveau som er til at leve med. Det er aldrig let at gå ud og skaffe penge fordi døve-idrætten ikke er så synlig i den danske idrætsverden. Med de betingelser er det ekstraordinært at det lykkedes.

Tak for indsatsen!

Det er 23. gang der afholdes sommer Deaflympics siden 1924 og Danmark har være vært 2 gange, sidst i 1997 i København. Der skal dystes i 21 forskellige sportsgrene og Danmark deltager med 18 atleter i bowling, cykling, håndbold,golf og orientering. Det er første gang golf er med på orgrammet.

Til sidst vil jeg ønske alle atleter og ledere held og lykke i Samsun.