Bowling
liver og Pierre havde en dårlig start, men formåede at kæmpe sig op på en 11. plads ud af 24. Dermed var de sikret en plads i 2. runde blandt de 24 bedste hold. Hvert land kan stille med to hold, og derfor benyttes betegnelserne DEN-1 og DEN-2. Oliver og Pierre spiller som DEN-1.
I 2. runde endte de i gruppe C med fem andre hold/lande, og her fik de i alt 9 point, da man får 3 point per sejr. De vandt tre kampe mod Hongkong, Frankrig og Saudi-Arabien. Men da Malaysia i samme gruppe C også endte med 9 point, blev der kigget på keglefald, og derfor kom Malaysia videre til semifinalen. Øv!
Peter og Steen, som udgør DEN-2, havde en bedre start, men for mange splits gjorde, at det gik den forkerte vej, og de endte på en 28. plads.
Rigtig godt kæmpet, alle herrer!
I morgen er det kvindernes tur, og programmet er det samme som i dag.
Tennis
En fremragende præstation af Mathilde mod den tjekkiske spiller, der er rangeret som nummer 3. Mathilde spillede med ro og tålmodighed.
Modstanderen, der venter hende i semifinalen, er Polina Smirnova, en DINA-atlet og sølvmedaljevinder ved Deaflympics i Samsun 2017.
Semifinalen finder sted den 23. november, og kampens tidspunkt kommer senere. Hold øje.





