Martin Lang Nielsen kom ikke videre til finalen i sprint, den 19. juli.

Martin deltog i kvalifikationen til 1000 meter sprint. I kvalifikationen skulle de 42 ryttere cykle 200 meter og for at opnå en plads i finalen, skulle man have en placering blandt de 16 bedste.

Den dansk ambassadør, Svend Olling, kom og heppede på Martin, sammen med hans datter.

Sprint-konkurrencen er ikke Martins største styrke, eftersom han har ikke trænet til sprint, det betød derfor at der ikke var de store forventninger, han håbede blot at opnå et godt resultat. Det er enkeltstart og landevej, Martin er bedst til.

Martin cyklede de 200 meter i tiden 15.58 sekunder, det gav ham placeringen som nr. 38 ud af de 42 ryttere, hvilket betød at Martin ikke kom med i finalen. Han opnåede en gennemsnitsfart på 46,213 km/t.

Vinderen af sprinten blev russeren Ilia Sergeyevich Gutentev, sølvet gik til Qichao Liang fra Kina, og Steeve Touboul fra Frankrig fik bronzen.

Nedtur i enkeltstart, den 21. juli

I dag gennemførte Martin enkeltstart, han cyklede de 50 km i tiden 1:21:54.2, den rakte til 33. plads ud af 43 ryttere. Det var Martin ikke tilfreds med. Der var desværre også opstået en kommunikationsfejl, da rytterne troede de skulle cykle 30 km, men det viste sig de skulle cykle 50 km.

Martin har dog erkendt at han havde undervurderet sine konkurrenterne, og hans egne forventninger dermed var sat for højt til enkeltstarten.

Nedturen har dog ikke taget modet fra Martin, som nu ser frem til konkurrencen i landevej. Martin har udtalt at oplevelsen her til Deaflympics er med til at styrke ham som rytter, og han har fået blod på tanden og vil træne endnu mere frem til de næste turneringer på internationalt plan.

Vinderen af enkeltstart blev russeren Dmitry Andreevich Rozanov i tiden 1:07:55,6, Adrian Babic fra Slovakiet fik sølvet i tiden 1:10:40,5. bronzen gik til Ivan Vladimirovich Makarov fra Rusland i tiden 1:11:06.3.

Næste konkurrence

Martins næste konkurrence er landevej søndag den 23. juli og den starter kl. 9.00 tyrkisk tid. Martin kender dog ikke sin start tid endnu, men hold øje med Deaflympics hjemmesiden www.deaflympics2017.com.

DEL