Dagens resultater fra Deaflympics – dag 2

Amalie Svensson åbnede ballet i dag til Deaflympics (Foto: © Philip Snevig Nielsen / Dansk Døve-Idrætsforbund)
Amalie leverede en stærk indsats med to sejre i tre kampe og er videre fra puljen. Begge William’er tabte deres tætte opgør og skal vinde i morgen for at holde sig i turneringen.

Tekst: Hertha Boye Niemelä
Fotos: Philip Snevig Nielsen


Badminton: Amalie var i topform i dag og spillede hele tre kampe, hvor hun vandt to af dem. Det betyder, at hun er videre fra puljen – stort tillykke!

William H.R. spillede en utrolig tæt kamp mod en japansk spiller, resultatet faldt desværre ikke ud til hans fordel.

William L.S. var godt med i en tæt kamp mod en spiller fra Cypern, men desværre endte det også med et hårdt nederlag.

Dagens resultater betyder, at begge William’er skal vinde deres kampe i morgen for at have mulighed for at gå videre.

I morgen er der også Mixed, hvor William L.S. og Amalie skal spille en kamp mod to fra Sydkorea.

Alle tre har leveret en fantastisk præstation i dag – stærkt kæmpet!