Den 20. juli spillede Danmark mod Tyskland.

De danske håndbold herrer var klar over, at de skulle op imod en stærk modstander, men de gik til opgaven med en positiv indstilling og stor kampgejst.

Da bussen var næsten en time forsinket, var de tvunget til at holde taktikmødet i bussen fremfor i hallen – som ellers planlagt – men det gik og taktikken kom på plads.

Danmark kom godt fra start og havde kontrol over tyskerne, men på grund af et par små fejl overtog Tyskland styringen og satte sig på resten af kampen. Herrerne spillede flot angrebsspil mod Tysklands stærke forsvar og kom også til mange chancer, som de desværre brændte nogle stykker af.

Danskerne spillede en rigtigt flot kamp og de gav ikke op på noget tidspunkt, men tabte desværre 12- 26 mod et fysisk stærkt tysk hold.

Næste kamp er mod Kroatien mandag d. 24 juli kl. 17 tyrkisk tid (kl. 16 dansk tid). Der er muligvis livestreaming på Deaflympics’ hjemmeside som kan ses her og på Deaflympics’ app.

 

DEL