Fed kamp at være en del af!
I dag, torsdag, skulle vi møde Brasilien. Kampen om at undgå sidste pladsen. (6-7. Plads).
Vil til at starte med at fortælle, at hvis man skulle være i tvivl om, om Brasilien gik ind med tro på at de kunne slå os, så skulle man have oplevet deres optræden ved navneopråb samt nationalmelodi. De udtrykte om noget totalt sammenhold. Virkelig flot.
Så kigger jeg over på vores drenge, og ser et lidt forkrampet forsøg på at gøre lidt det samme. Idet siger jeg til vores tolk, at kampen i dag bliver tæt.
Min forudsigelse skulle vise sig at holde stik.
Vi spiller de første 5 min. noget forkrampet og laver for mange fejl aflevering. Vi formår dog ligeså langsomt at arbejde os ind i opgøret.
Og jeg synes godt halvvejs inde i kampen, at vi har ok styr på det. Men en periode før pausen, hvor spillet halter, får Brasilien drillet os. Vi går til pause foran 11-10.
I 2. halvleg kommer vi som sådan ok fra start, i forhold til vores tidligere kampe. Brasilien kommer dog foran, men vi indhenter dem og kommer foran. Kampen er tæt i de døende minutter, men vi holder hovedet koldt, og hiver sejren i “land”.
Vi ender som 6’er, mega-vigtigt for vores selvforståelse at undgå sidste pladsen.
Kan nu godt fortælle jer, at jeg personligt var nervøs forud for kampen, og der er ikke blevet sovet ret meget i nat. Men vi viste format og modstod presset.
Vi kan nu nyde det sidste af Deaflympics som Deaflympics-turister indtil søndag, hvor der er afslutningsceremoni.
I morgen skal de fleste ind og se finalerne, hvor Tyskland skal op mod storfavoritterne fra Kroatien i kampen om bronze (vundet alt de senest mange år). Mens Rusland overraskede og skal møde Tyrkiet i finalen.
/Mark D. Dahl, assisterende landstræner for håndbold