Vi stod tæt på 16. green og fulgte Lasse Emil Nielsens dyst mod tyskeren Nico Gulman i kvartfinalen, og så kom der et brøl og jubelen da sejren var hjemme.

Forinden på hul 15 (par 3) havde Lasse Emil i verdensklassestil sænket en 10 meters put og dermed slået en birdie. Her blev tyskeren sat under pres hvor han skulle putte fra 1,5 m, men det gjorde han ikke. Det betød at Lasse Emil igen kom op på 2 up inden de sidste 3 huller, og det skulle vise sig at sejren netop kom hjem på hul 16.

På hul 16 spiller Lasse Emil ind på green i 2. slag og lagde den kun 0,5 m fra flaget, hvilket igen satte tyskeren under pres, og det klarede han ikke, og Lasse Emil vandt med 3/2 (3 point / 2 huller tilbage)

Lasse Emil spillede virkelig godt på alle huller, og han formåede hele tiden at holde fokus på sit spil uden at lave for mange fejl, det virkede og resultatet er allerede et stykke dansk golfhistorie, nemlig en dansk deltagelse i en olympisk semifinale i golf.

Det er så fedt og sejt af Lasse Emil, og så lige præcis den præstation han hiver op af ærmet på de afgørende huller. Det er fantastisk!.

Nu venter semifinalen mod Paul Waring fra Storbritanien, som blev nr.3 ved VM 2016 i Danmark. Men det ryster ikke Lasse Emil, for han spiller om en finaleplads, det er der ikke nogen tvivl om. Jeg vurderer hans chancer for at slå Paul Waring til at være gode, for det har han netop bevist under dagens kvartfinale.

Teamchef, Joachim Thor Krøyer

 

DEL