Lasse Emil Nielsen tabte i dag semifinalen med 4/3 til Paul Waring fra Storbritannien. Der var forskel på det spil Lasse Emils leverede i kvartfinalen og dagens semifinale. Lasse Emil havde en off-day i dag, hvorimod Paul Waring spillede næsten fejlfrit på alle huller, og kunne tage sejren hjem allerede på hul 15.
Men Lasse Emil har stadigvæk en chance for at få olympisk medalje, da han i morgen skal spille bronze-match mod Steven Cafferty fra Storbritannien kl. 8.45 ( 7.45 dansk tid), og der er heller ikke nogen tvivl om at hvis Lasse Emil finder sit gode spil frem i morgen og holder fokus på sig selv på alle huller, ja så har han gode chancer for at vinde bronze.
Stemningen er forsat god i den danske lejr, og både Lasse Emil og Danmark tror på at det er muligt at få bronze hjem til Danmark.
/Joachim T. Krøyer, Teamchef